Indmeldelse

Indmeldelse

Det er en god idé lige at ringe til kontaktpersonen for det hold du ønsker deltage på eller én af trænerne for at høre hvilket hold, der er bedst for dig. Når du har fundet det, er du meget velkommen til helt uforpligtende at træne med nogle gange, uden at det koster noget. Så kan du se, om klubben er noget for dig. Når du har besluttet dig, melder du dig ind med den digitale indmeldelsesformular i toppen af siden.

Klubskifte

Hvis du skal skifte klub, skal du og din nye klub udfylde en klubskifteblanket, hvor din tidligere klub skal skrive under på, at du ikke står i gæld til klubben. Klubskifteblanketten kan hentes på Dansk Vollyball Forbund's hjemmeside eller se link herunder.


Klubskifteblanket

Udmeldelse

Ønsker du at blive meldt ud, skal du kontakte kassereren, Caroline Nordestgaard, som vil notere, at du ikke længere er medlem af klubben, så du ikke fremover bliver opkrævet kontingent. 

Bidrag Til Fællesskabet 

I Volley Team Odense er vi en lille klub, der bygger på fællesskab og frivillighed. For at få det hele til at fungere, hjælpes vi ad med de ting, der ligger ud over selve spillet på banen. Vi forventer derfor, at alle medlemmer bidrager lidt – ikke fordi det er et krav, men fordi det betyder rigtig meget for, at vi som klub kan blive ved med at tilbyde gode oplevelser både på og udenfor banen.

Det kan være på mange forskellige måder, f.eks.:

  • Give en hånd til festivaler og events, hvor vi tjener penge til klubben.

  • Hjælpe til, når vi afholder stævner eller hjemmekampe – f.eks. i kiosken, som sekretær eller med praktiske opgaver.

  • Være med i festudvalg eller hjælpe til ved sociale aktiviteter og arrangementer.

Når vi løfter i flok, bliver det både hyggeligere, sjovere og meget lettere – og det er netop dét, der gør vores klub til et stærkt fællesskab.